Ovenstående er et spørgsmål jeg virkelig frygter at få stillet… Hvorfor spørger den kloge???? Fordi at spørgeren, uden tvivl, vil blive overdrænget med en hulens masse snot og tårer og svaret “Ad helvede til”, hvis vedkommende ellers kan høre svaret for snot og tårer…

Nej det går ikke skide godt… Nul energi/overskud, et barn der kræver mor mor mor, mand der kræver kone/kæreste, planer der ikke føres ud i livet, rod der ikke bliver ryddet op, vasketøj der ikke bliver vasket, rengøring der ikke gør sig selv harmonerer ikke ret godt med et hoved der helst kræver frihed, planer der føres ud i livet, orden, rent tøj i skabet og skinnede blanke overflader!!!

Kort fortalt så begyndte jeg i slutningen af 2011 at tabe mig og tabe mig voldsomt, min energi dalede, overskuddet forsvandt og de fleste aftner græd jeg mig selv i søvn.

I starten af januar får jeg taget mig sammen til at gå til lægen, som helt naturligt starter med at undersøge mig for alverdens fysiske skavanker. Hun får endda mig overtalt til at få taget de blodprøver på barnet, som skal til for at få konstateret den mælkeallergi som måske er der, måske ikke er der…

Alle prøvesvar er for så vidt normale, altså når man lige ser bort det faktum at mit kolesteroltal er for højt!!! Min læge er af den overbevisning at det forhøjede kolesteroltal hænger sammen med det pres jeg har været under i den sidste tid… Har fået til at opgave at nedskrive alle aktiviteter og give dem plus og minus + komme med løsningsforslag til minusserne… – Er du godt klar over hvor mange ting man laver i løbet af dagen???

Har tid til endnu en samtale og så skal det vurderes om jeg skal til psykolog for at få nogle redskaber til at give slip og være mere ligeglad… Jeg skal lære at give slip på perfektionismen (staveplade ønskes) og jeg skal lære at være mere ligeglad med hvad omverdnen tror og tænker…

Den sidste nye drejning kom i går, mens jeg var alene hjemme med barnet, havde hele dagen haft småkramper i mellemgulvet, der hvor min spiserørsbrok sidder, men ved middagstid var det OK og alt var fint og i orden til at skulle på ski med kollegaerne… Fra kl. 13 og frem kom kramperne igen med forhøjet styrke, fik hentet barnet omkring kl. 16 og kl. 16.30 fandt jeg mig selv skrigende på gulvet i et kæmpe krampeanfald, der var ingen pause mellem kramperne, den ene afløse den anden.. Jeg fik ringet efter manden og derefter til lægevagten, der udskrev nogle piller til mig. fik gelejdet manden på apoteket på vej hjem og så havde de kraftedme ikke flere… Fik jaget manden hjem så han kunne tage lillepigen der så noget skræmt ud over mor liggende sådan…

Fik endnu engang ringet til lægevagten, der denne gang gerne ville se mig… Inden lægebesøg nåede jeg at informere kollegaerne om at jeg nok ikke kom med på turen.. Afsted med lillepige til bedsteforældre og afsted med mig til lægen… lægen trykkede mig på maven, mente bestemt at det bare var maveinfluenza, gav mig en stribe piller i hånden og sendte mig hjem med nej til skitur og ja til kontakt til egen læge næste dag.

Pillerne tog toppen, men langt fra optimalt, her til morgen ringede jeg til min egen læge som konstaterede at jeg skulle have dobbelt dosis af pillerne + et præparat til at jage en evt. maveinfluenza væk. Og derefter en tid til kontrol besøg i morgen, som hun sagde så er jeg arveligt disponeret for mavesår, jo jo jeg har tidligere haft et styk af disse, men arveligt disponeret ligefrem og hun mistænker begyndende mavesår… So far er jeg kommanderet op på sofa indtil i morgen kl. 12, så må vi tage den derefter…

Jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg skal begynde eller slutte henne, ved hverken bu eller bæ, andet end jeg er gift med manden i mit lov, har mit helt eget ønskebarn og så tilsyndeladende er helt ude at skide..

Nej jeg magter ikke at læse ovenstående igennem for stavefejl/ordfejl/grammatiske fejl for jeg er drønede ligeglad… Det må vel være første skridt mod at lære at være ligeglad…

Nu lukker jeg øjnene og trykker udgiv og skyd mig så!!!

P.S: Ved I hvad der sårer mest??? Det er sq tanken om at jeg tilsyneladende ikke formår at være den mor, mit barn fortjener!!!