“Fuck og Bolle”

Jeg har, i en lukket gruppe på FB, opfanget det ganske underholdende udtryk (læs overskrift hvis du er i tvivl)… Faktisk sad jeg og tænke at det kan man sq da ikke sige, da jeg læste det første gang…

Men altså, det kan man jo godt og jeg må åbenbart synes det ligger godt i munden for jeg har hvertfald taget den som en del af mit ordforråd.. Manden min er vidst ikke så begejstreret, men jeg er nu ganske godt underholdt bare ved tanken…

Hold nu op – det er fredag, snart weekend  og så må man godt!!!

Hvordan går det?

Ovenstående er et spørgsmål jeg virkelig frygter at få stillet… Hvorfor spørger den kloge???? Fordi at spørgeren, uden tvivl, vil blive overdrænget med en hulens masse snot og tårer og svaret “Ad helvede til”, hvis vedkommende ellers kan høre svaret for snot og tårer…

Nej det går ikke skide godt… Nul energi/overskud, et barn der kræver mor mor mor, mand der kræver kone/kæreste, planer der ikke føres ud i livet, rod der ikke bliver ryddet op, vasketøj der ikke bliver vasket, rengøring der ikke gør sig selv harmonerer ikke ret godt med et hoved der helst kræver frihed, planer der føres ud i livet, orden, rent tøj i skabet og skinnede blanke overflader!!!

Kort fortalt så begyndte jeg i slutningen af 2011 at tabe mig og tabe mig voldsomt, min energi dalede, overskuddet forsvandt og de fleste aftner græd jeg mig selv i søvn.

I starten af januar får jeg taget mig sammen til at gå til lægen, som helt naturligt starter med at undersøge mig for alverdens fysiske skavanker. Hun får endda mig overtalt til at få taget de blodprøver på barnet, som skal til for at få konstateret den mælkeallergi som måske er der, måske ikke er der…

Alle prøvesvar er for så vidt normale, altså når man lige ser bort det faktum at mit kolesteroltal er for højt!!! Min læge er af den overbevisning at det forhøjede kolesteroltal hænger sammen med det pres jeg har været under i den sidste tid… Har fået til at opgave at nedskrive alle aktiviteter og give dem plus og minus + komme med løsningsforslag til minusserne… – Er du godt klar over hvor mange ting man laver i løbet af dagen???

Har tid til endnu en samtale og så skal det vurderes om jeg skal til psykolog for at få nogle redskaber til at give slip og være mere ligeglad… Jeg skal lære at give slip på perfektionismen (staveplade ønskes) og jeg skal lære at være mere ligeglad med hvad omverdnen tror og tænker…

Den sidste nye drejning kom i går, mens jeg var alene hjemme med barnet, havde hele dagen haft småkramper i mellemgulvet, der hvor min spiserørsbrok sidder, men ved middagstid var det OK og alt var fint og i orden til at skulle på ski med kollegaerne… Fra kl. 13 og frem kom kramperne igen med forhøjet styrke, fik hentet barnet omkring kl. 16 og kl. 16.30 fandt jeg mig selv skrigende på gulvet i et kæmpe krampeanfald, der var ingen pause mellem kramperne, den ene afløse den anden.. Jeg fik ringet efter manden og derefter til lægevagten, der udskrev nogle piller til mig. fik gelejdet manden på apoteket på vej hjem og så havde de kraftedme ikke flere… Fik jaget manden hjem så han kunne tage lillepigen der så noget skræmt ud over mor liggende sådan…

Fik endnu engang ringet til lægevagten, der denne gang gerne ville se mig… Inden lægebesøg nåede jeg at informere kollegaerne om at jeg nok ikke kom med på turen.. Afsted med lillepige til bedsteforældre og afsted med mig til lægen… lægen trykkede mig på maven, mente bestemt at det bare var maveinfluenza, gav mig en stribe piller i hånden og sendte mig hjem med nej til skitur og ja til kontakt til egen læge næste dag.

Pillerne tog toppen, men langt fra optimalt, her til morgen ringede jeg til min egen læge som konstaterede at jeg skulle have dobbelt dosis af pillerne + et præparat til at jage en evt. maveinfluenza væk. Og derefter en tid til kontrol besøg i morgen, som hun sagde så er jeg arveligt disponeret for mavesår, jo jo jeg har tidligere haft et styk af disse, men arveligt disponeret ligefrem og hun mistænker begyndende mavesår… So far er jeg kommanderet op på sofa indtil i morgen kl. 12, så må vi tage den derefter…

Jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg skal begynde eller slutte henne, ved hverken bu eller bæ, andet end jeg er gift med manden i mit lov, har mit helt eget ønskebarn og så tilsyndeladende er helt ude at skide..

Nej jeg magter ikke at læse ovenstående igennem for stavefejl/ordfejl/grammatiske fejl for jeg er drønede ligeglad… Det må vel være første skridt mod at lære at være ligeglad…

Nu lukker jeg øjnene og trykker udgiv og skyd mig så!!!

P.S: Ved I hvad der sårer mest??? Det er sq tanken om at jeg tilsyneladende ikke formår at være den mor, mit barn fortjener!!!

Jeg har bidt mit barn

Av av – det gjorde ondt, både at gøre, at skrive og vidst også på hende…

Nu har hun bare hver evig eneste gang der har været tænder på vej bidt både mig, hendes far og bedsteforældre… Men især mig er det gået voldsomt udover, jeg har flere bidemærker, i skuldre, arme, ryg og lår… I dag havde hun fat i nakken af mig, jeg råbte av og og skældte ud, sagde nej og skubbede hende (underforstået: jeg gider ikke snakke med dig når du bider) så gjorde hun det igen og så nåede hun altså min grænse..

Så jeg bed hende, jeg bed hende i fingeren – JEG BED MIT BARN!!!!

Sidder nu og føler mig som verdens værste mor…

Og lad mig så tude i fred!!!

Æblet falder ikke langt fra stammen

Mit barn læser nemlig også når hun er kommet i seng ;-)

Jo jo i disse dage skal Rouladen når hun er kommet i seng, efter godnathistorie og sang, have en bog med i seng ellers kan der går timer før hun overgiver sig…

Farmand ryster på hovedet, fatter ikke en skid af det der læsning og moren synes det er fint og lidt sødt, men ikke mindst dejligt at pigebarnet så rent faktisk kan falde i søvn selv igen…

- Og det trick virker så ikke i aften når jeg nu har pralet med det…

Velkommen til 2012

Nå, men så ramte vi også 2012 her i huset… Eller det gjorde vi egentlig for 14 dage siden – og det var så nærmest den januar. Hvem fanden er rendt med de 14 dage????

Suk suk – huset er gjort hovedrent, rouladen sover og manden min arbejder (eller spiller manager, men det kommer vidst ud på et). Senere kommer gode venner til aftensmad og hygge. Jeg glæder mig, for det er lig med god mad og hyggeligt selskab.

Mn lige nu skal der dimses blog og nydes at jeg nytårsaften fik 1kg Haribo Kirsebær vingummier som værtinde gave i stedet for en blomst (Tal lige om gæster der kender en godt)…

Året går på hæld

Så synger 2011 på sidste vers… Jeg kunne skrive en hel roman om hvordan og hvorledes året forløb, jeg kunne også gøre det månedsvis som sidste år, jeg kunne også bare helt lade være med at skrive noget…

Men jeg tror bare jeg nøjedes med at konstatere at 2011 blev et år fyldt med overraskelser og forandringer….

Manden min fik et nyt job, som han er dybt forelsket i, hvis man ellers kan være det i et job… Han har valgt at stoppe med fodbolden og er i stedet begyndt at løbe… Pt. er målet Lillebælt Halvmaraton d. 5 maj næste år…

Rouladen lærte at sidde, kravle, gå og løbe…. Sidste nye nummer er at hun nu selv kravler op ad trappen med far eller mor gående bagved… Hun snakker som et vandfald, dog mest rouladesk, men der kommer dog enkelte ord som hej, ja, hov, nå, nej og mere… Hun har lært at spise vingummier og drikke sodavand med meget lidt brus i… For hende byder 2012 på et DP skift, da hendes nuværende er tvunget på efterløn til sommer og ellers så er planen at hun skal lære endnu flere unoder end hun allerede kan…

For mor her blev 2011 en stor omvæltning… Jeg skulle for alvor finde mit ståsted som mor, kone, kæreste, veninde, datter, kollega… Nogle af rollerne er det gået nemmere med end andre… Bøvler vidst mest med veninde/kollega delen, men jeg håber at 2012 endeligt vil afklare hvor jeg står i begge tilfælde… Jeg har blandt andet lært at man ikke kan styre alting altid og at nogen gange så går det bare nemmest hvis man bare flyder med…. Jeg har fået en del rap over fingerne rent psykisk, senest for nogle dage siden… Nogle har gjort mere ondt end andre, men jeg har helt sikkert lært en masse af både store som små….

Og for lige at sætte punktum for 2011, så tog vi i går en beslutning som kan gå hen og ændre vores liv sammen som familie – heldigvis til det bedre… Men mere om det når planen er klar…

Jeg håber at 2012 bliver året hvor vi kan leve vores drøm/beslutning ud i livet, at vi og vores nærmeste fortsat vil være sunde og raske samt at vi kan tilbringe en masse tid sammen med dem vi holder af…

Rigtig godt nytår til dig og dine…. Pas på jer selv derude…

På skideren

Det er lige hvad jeg var i går, da min fine HTC (fødselsdagsgave - købt i maj 2011) bestemte sig for at afgå ved døden… Jeg fik liv i den gamle Nokia med rigtig tastatur og skod kamera… Og så kom chokket – for der lå kun tre numre på SIM kortet… Resten havde HTC telefonen taget med sig i døden sammen med min sociale (aka privatlivets) kalender…

Så er det man finder ud af hvor afhængig man er af det skidt og hvor rigtig meget på skideren når ham man skal have fat i’s telefonnummer ikke er blandt dem på SIM kortet…

Så hvis du mener jeg skal have dit nummer – gider du så ikke sende mig en sms eller en mail med dit navn og nummer…

Rigtig mange tak på forhånd!!!

P.S. Med lidt held skulle jeg være smart på telefonen igen i starten af det nye år!!! Rigtig glædelig forjul…

Ikea åbenbaring…

De af jer der kender mig ved at jeg har haft mit hyr med at få manden min med i ikea… Hidtil har jeg måtte tage med veninder og mine svigerforældre hvis jeg har ville i ikea, men det er så åbenbart ikke nødvendig længere.

Rouladen skal have et par lamper i julegave som kun findes i ikea, derfor måtte vi lægge vejen forbi ikea på julegaveshoppingen i går…

Hold nu godt så det blev dyrt.. Skulle egentlig bare have de der lamper der tilsammen kostede 200, alligevel blev regningen ufattelig meget dyrere fordi manden fandt det ene og det andet der også lige skulle med hjem… Og vupti så blev resten af rouladens julegave også fundet…

Her til morgen, så er huset også lige blevet ommøbleret udfra alt det ikea kan… Heldigvis kun i manden mins tanker…

Kan man tale om en ikea åbenbaring når manden allerede på turen hjem fabler om næste gang turen går til Ikea????