10 RANDOM FACTS – MOM EDITION

IMG_1061

1. Min ammehjerne er ikke forsvundet igen – her 5 år efter jeg blev mor er jeg stadig lige så glemsom som da jeg lige var blevet mor. Eneste forskel er at det er nogle andre ting jeg glemmer og at det nu er barnet der minder mig om alt det jeg glemmer.

2. Jeg har tilsyneladende fået mig verdens mest flabede barn der gladeligt prikker mig i det løse maveskind, som nok ikke forsvinder, og spøger “hvad er det mor?”

3. Jeg udviklede aldrig et afhængighedsforhold til kaffe da hun var mindre. Det kom først omkring 3 års alderen hvor hun lærte at snakke og stille spørgsmål som jeg overhovedet ikke kan svare på.

4. Jeg bander – har altid gjort det og egentlig ikke set noget problem i det før min lille copy cat gentager det igen og igen og igen og igen.

5. Mit repetoire indenfor børnesange er ufatteligt lille. Min datter har forlængst overhalet mig på det plan. Tilgengæld tog hun kegler den dag hun skrålede “Tornerose var et vakkert barn med gummiarm, hun boede i vindueskarm og den var varm” for fuld udblæsning i vores lokale Rema 1000

6. Jeg er begyndt at tage Julie med på cykel når jeg skal ud at løbe. Det fungerer faktisk udemærket hvis ikke det var fordi hun cykler alt for stærkt.

7. Jeg har af flere omgange været ved at kyle ipad’en og barnet ud af vinduet når hun var gud ved hvilken gang ser”Dora The Explorer”, “Go Diego, go”, “Ni Hao Kai-Lan” og “Gurli Gris”. Tilgengæld ser både min mand og jeg gladeligt med når der vises Peter Pedal og “Kasper og Sofie”.

8. Tilgengæld er jeg ret vild med Ramasjangs egne børne Programmer såsom “Lille Nørd”, “Ramasjang Mysteriet” og “Rosa fra Rouladegade”. Til alt held er der også nogle pæne mænd med i nogen af programmerne. Så det er ikke kun guf for Julie.

9. Jeg har et sygeligt forhold til lakridser udelukkende fordi det er den eneste form for slik jeg stadig har for mig selv.

10. Jeg bliver helt smørblød i knæene og er villig til hvad som helst hvis hun smiler sit skæve smil – som btw har arvet fra sin far – hans smil har i øvrigt samme effekt. Men lad være med at fortælle dem det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om "10 RANDOM FACTS – MOM EDITION"

    1. Trine Forfatter

      Åååårrrrrhhhh nogen gange føler jeg mig godt nok som verdens værste mor når jeg for 3 gang på en uge glemmer vintrstøvler, flyverdragt eller hue og handsker…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *