Prale indlæg

IMG_1460Ja overskriften siger det så fint – det her er rent prale indlæg, så er I altså advaret.

Hvad skal der så prales af? Jo der skal såmænd prales af min dejlige pige. Hun har nemlig helt selv skrevet alfabetet på sin whiteboard tavle. Eller hun fik lidt hjælp af sin far til de bogstaver der ikke bruges så tit.

Jeg skal love for at hun har taget et ordentlig vokseryk her den sidste måneds tid. Både i højde og drøjde, men særdeles også mentalt. Hold op hvor kan hun pludselig mange ting, nogen nye og andre har hun endelig lært at mestre helt selv. F.eks. det der med tøj og overtøj, toiletbesøg og så som noget helt nyt har hun altså også fået interesse for bogstaver og det at stave til forskellige ord.

Jeg kan slet slet ikke forstå at hun er skrevet op til skolestart i August 2016 og at hun dermed stopper i børnehaven med udgang af februar for at starte i tidlig SFO til marts. Nu håber jeg bare at vi kan få plads på den ønskede skole, som ikke er vores distriksskole. Desværre skal vi vente helt til slutningen af januar med at få det svar – så lidt krydsede fingre ville være dejligt.

Lige her og nu nærmer julen sig og dermed også 14 dages juleferie for Julies vedkommende. Jeg kan godt mærke på hende at det med jul, julemand og julenisser er noget der tænkes en del over. Hun går hvertfald op i den lille nissedør, der dukkede op på mystisks vis i weekenden, med liv og sjæl.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om "Prale indlæg"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *