Tag-arkiv: Italien

Årets ferie går til…

IL019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-lake-a_tcm21-10015 index-1

Vi har netop booket årets sommerferie. Normalt er sommerferie som sådan egentlig ikke noget vi har gjort meget i førhen. Vi har synes at conceptet “Costa Del Baghave” med en masse endags ture har fungeret ganske OK.

Altså lige indtil sidste år, hvor vi som bekendt var ikke mindre end 2 gange afsted. Første gang fordi vi havde et bryllup i Italien og anden gang fordi vi fik nogle gratis overnatninger i forbindelse med det første ophold, som jo skulle bruges.

Men vi blev altså grebet af ferie-livet sydpå og har derfor booket 9 dage ved Gardasøen. Vi skal være i samme område som sidste år, nær Peschiera ved den sydlige del af Gardasøen. Vi har blot valgt en anden campingplads. Så den store nedtælling er startet til sol, sommer, bikinier, god mad og rødvin.

Har du overvejet dette års sommerferie? Og har du måske allerede booket?

ÅRETS SOMMERFERIE

IMG_7224 IMG_7190

reklame

Vi snakker i disse dage ret meget om årets sommerferie. Normalt har det egentlig været noget vi ikke har gidet at tage stilling til før nærmest i sidste øjeblik. Mest fordi økonomien ikke har rakt til at rejse udenlands i den periode.

Nu var vi afsted ikke mindre end 2 gange sidste år (begge uden for højsæsonen) og jeg kunne godt mærke på mig selv at det hvertfald var noget jeg blev nødt til at prioritere lidt højere fremadrettet. Heldigvis var Henrik enig, så nu sidder vi og kigger på sommerferie.

Vi har snakket om mange forskellige steder, skulle det være sydpå, et sommerhus herhjemme, skulle det være storbyferie, eller måske en chartertur med Spies til Mallorca.

Vi kom ret hurtigt frem til at storbyferie skal være når Julie er lidt større og gider sightseeing, shopping osv. Så er vi mere til en tur sydpå omend at det måske ikke ligefrem skal være charterferie og all inclusive, da vi også gerne vil opleve bare lidt andet end hotellets pool og hvad køkkenchefen nu har fundet på til middag.

Så vi har besluttet os for at køre selv og finde et mobilehome at bo i. Pt. kigger vi på enten Italien eller Sydfrankrig. Og som mange ellers ville skyde på er vi helt enige om at vi ikke skal til Toscana denne gang.

Men hvad så? Kom endelig med jeres gode ideer til en familie på 3?

 

Throw Back Thursday

IMG_6997Drømmer mig tilbage til Italiens varme med omkring 35gr. og udsigten fra mine svigerforældres lejlighed på denne lidt kolde og blæsende dag.

Uhm hvor kunne jeg godt lige snuppe et par dage med det eller egentlig også bare de 30gr vi havde ved Garda Søen.

IMG_7190Efteråret har virkelig ramt os og jakken er nu nødvendig om morgenen. Jeg tror heller ikke der går længe før jeg er nødt til at finde strømperne frem og måske mine støvler uden for.

Jeg er altså mere til sommer, sol og varme.

Hvad længes du efter denne torsdag aften?

Hjemme igen

IMG_0977 IMG_1023 IMG_1036Så er vi hjemme fra Italien igen, eller vi er hevrtfald i Danmark igen. For efter et kort visit hjemme fortsatte vi til Vesterhavet hvor en weekend i sommerhus med mine forældre venter.

Ferien i Italien har været en absolut fantastisk og meget tiltrængt ferie for os alle tre. Den første uge havde vi lånt mine svigerforældres lejlighed i Agliana – lige i nærheden bor Henriks lillesøster. Vi havde timet vores besøg med hendes sidste ferieuge, så vi fik rigtig brugt tid sammen med hende, hvilket var tiltrængt da det ikke var meget vi så til hende tilbage i maj måned til brylluppet.

Den første uge blev brugt på shopping i Barberino (hvor billede 1 er fra), masser af badning, et tivoli besøg, Julie fik lært at stå på rulleskøjter  – alt sammen med Henriks søster. Efter en uge i Agliana fortsatte vi til Garda Søen, hvor vi havde lejet et mobilhome i tre dage. Men det ophold får sit helt eget indlæg for det var et absolut fantastisk sted.

Men altså vi suger lige det sidste ud af ferien med en weekendtur og familiehygge ved Vesterhavet. Hvad skal du lave i weekenden?

Ferie

  
Vi har det godt – send flere penge…

Vi nyder ferien – vi nyder at der er tid og plads til dovne morgner, morgenmad på terrassen, hygge med Faster M, shopping og masser af ture i området og i poolen samt ikke mindst masser af grin.

I aften står den på pizza med den Italienske familie.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...