Tag-arkiv: julie

LØRDAG MORGEN

IMG_7616 IMG_7625

Man ved at denne her lækre pige har været tidligt oppe når klokken i skrivende stund er 7:50 og vaskemaskinen allerede kører på maskine nummer 2.

Men hvad gør det så det er sådan en glad pige man vågner til? Vi har spist morgenmad, snakket rigtig meget om det her skolestart som jo er lige om lidt og nu ser Julie den nye film med “Kasper & Sofie på vinterferie” på Ramasjang og så er der endelig lidt tid til lidt bloggeri for mig.

For jeg må indrømme at bloggen i den grad har lidt under de 50-55 timers arbejde om ugen de sidste par måneder, hvilket ærger mig ret meget for jeg savner både bloggen og jer læsere.

Denne skønne lørdag byder på svømning for Julie – med 2 ugers pause så glæder hun sig rigtig meget, en tur til Odense efter vores nye sofaborde og en tur i Ikea. Som afslutning afleverer vi Julie hos Henriks forældre til overnatning og så har min søde mand inviteret mig ud at spise for at fejre Valentinsdag på forskud.

Normalt er Valentinsdag ellers ikke noget vi fejrer, men Henrik synes vi har haft for lidt kæreste-tid sammen de sidste par uger, så det roder vi bod på med en lækker kæreste-middag i aften.

Hvad skal du lave i dag?

LÆKKER LØRDAG

IMG_1749

Sikke da en lækker lørdag vi endte med at have i går omend Julie mente den skulle starte lige tidligt nok. Hvertfald i forhold til at jeg havde været chauffør for min svigerinde der skulle hjem fra en fest ved 2-tiden.

Min søde mand lod mig dog sove og stod op med Julie. Omkring kl. 9:30 fik jeg øjne og joinede dem i sofaen. Julie og jeg var en tur nede og handle inden vi var i biografen for at se Villads fra Valby.

Julie var ikke synderligt imponeret over filmen og krævede cirka halvvejs at vi tog hjem. Henrik og jeg var enige så vi tog hjem og hyggede i stedet i sofaen inden fanden tog ved Henrik. Han skilte møbler ad og ryddede op i sit “herreværelse”. Julie og jeg benyttede den lejlighed til at smutte en tur på legepladsen. Julie hoppede i vandpytter, løb op og ned af bakken og rutschede til den store guld medalje. Da en regnbyge overraskede os, søgte vi ly og pjattede lidt med iPhonen som I kan se på billedet.

Aftensmaden bød på Benløse Fugle som havde simret en times tid, mens Julie kreerede en fødselsdagsgave til sin Oldefar. Efter aftensmaden fik Julie indviet sit nye legerum på første salen med hulebyggeri inden søvnen overmandede os alle.

Dejlig lørdag – håber søndagen bliver lige så skøn.

TV KIGGER

IMG_7579 IMG_7580

Vi har haft gang i den helt store omrokering og indretning af næsten alle rum i vores hus. Julie har til tider følt sig noget til overs og egentlig ret træt af vi konstant flyttede rundt på sofa’er, borde, stole osv.

Og en dag fik hun tilsyneladende nok og hentede selv sit badekar og satte sig til at se TV midt i det hele. Hun må have siddet ganske behageligt for hun sad da en times tid og slappede af med lidt TV.

Jeg benyttede lejligheden og greb mit Canon EOS 1100D, som jeg pt. ikke bruger nok og skød et par billeder af min store pige, som ellers plejer at løbe langt væk bare jeg nærmer mig kameraet. Denne dag opdagede hun det slet ikke.

LIVET MED EN 5-ÅRIG

IMG_1606Halløjsa – så gik der lige lidt over en uge uden blogindlæg, men sådan er det jo når hverdagen melder sin ankomst igen. Der gik simpelthen koordinering af hverdag, gymnastik og også lige en arbejdstur i den.

Hverdagen har nu ikke afholdt mit barn fra både at være filosofisk og direkte flabet.

Følgende scenarie udspillede sig mandag morgen kl. 7:15.

Julie sidder og ser lidt TV inden hun skal i børnehave og pludselig lyder det: “Eventyrland er der hvor eventyrerne kommer fra, så kommer de ind i bøgerne og derefter på bibliokteket. Så kan man låne dem og selv komme i eventyrland”

Mor: “Øhhhhhh”

Og den sidste er spritny – i morges da vi lå og vågnede allesammen siger Julie “Jeg vil altså kun have Far med til svømning i dag”

Mor: “Nå hvad synes du så jeg skal lave i mens?”

Julie: “Ja du kan jo gøre rent – det trænger det altså til!”

Mor og Far: ” ???!!!???”

Prale indlæg

IMG_1460Ja overskriften siger det så fint – det her er rent prale indlæg, så er I altså advaret.

Hvad skal der så prales af? Jo der skal såmænd prales af min dejlige pige. Hun har nemlig helt selv skrevet alfabetet på sin whiteboard tavle. Eller hun fik lidt hjælp af sin far til de bogstaver der ikke bruges så tit.

Jeg skal love for at hun har taget et ordentlig vokseryk her den sidste måneds tid. Både i højde og drøjde, men særdeles også mentalt. Hold op hvor kan hun pludselig mange ting, nogen nye og andre har hun endelig lært at mestre helt selv. F.eks. det der med tøj og overtøj, toiletbesøg og så som noget helt nyt har hun altså også fået interesse for bogstaver og det at stave til forskellige ord.

Jeg kan slet slet ikke forstå at hun er skrevet op til skolestart i August 2016 og at hun dermed stopper i børnehaven med udgang af februar for at starte i tidlig SFO til marts. Nu håber jeg bare at vi kan få plads på den ønskede skole, som ikke er vores distriksskole. Desværre skal vi vente helt til slutningen af januar med at få det svar – så lidt krydsede fingre ville være dejligt.

Lige her og nu nærmer julen sig og dermed også 14 dages juleferie for Julies vedkommende. Jeg kan godt mærke på hende at det med jul, julemand og julenisser er noget der tænkes en del over. Hun går hvertfald op i den lille nissedør, der dukkede op på mystisks vis i weekenden, med liv og sjæl.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...