Tag-arkiv: julie

Lørdag

   
    
 
Lørdag min ven – du er længe ventet. Det har været en lang uge men heldigvis har det også været en god uge. 

Ugen bød på Julies 5 års undersøgelse og en vaccination. Julie var super sej og sagde ikke en lyd til vaccinationen så vi blev enige om pandekager til frokost var helt i orden. Hun er nu 120cm høj og vejer 21 kg.

Ugen bød også på en Københavner tur – denne gang i bil og jeg husker nu hvorfor jeg helst taget toget. Jeg HADER at holde i kø.

Næste uge starter jeg en heftig rejsemåned der byder på to London ture, en masse møder i København og en masse tid væk hjemmefra, jeg skal blandt andet være væk fra familien i 4 dage. Så jeg brugte lidt ekstra tid i går på at kigge på min smukke sovende pige.

Denne weekend skal bruges på fødselsdag og en masse praktiske gøremål. Måske vi snupper årets sidste legolandstur, men allerførst står den på svømning for Julie.

Hvad skal du lave i weekenden?

Fødselsdagsønsker til en 5 årig

Julies ønskerH20 Badesandaler / Disney Princess Løbehjul / Pink skateboard / Ikea Tegnetavle / Disney “Frozen” Lego / Lego Friends Heartlake Privat Jet / Tøj

Julie fylder 5 år om 2 uger og der er godt gang i nedtællingen til fødselsdagen. Vi har lavet et afkrydsningsskema som hun får lov til at krydse af hver morgen. At vi så samtidig også fik kureret Julies trang til at snue under dynen er både godt i hverdagene og skidt i weekenden.

Vi kan mærke på hende at hun går enormt meget i hele det her fødselsdagsræs og derfor har vi helt naturligt involveret hende i mange af beslutningerne omkring selve fejringen i både børnehaven men også herhjemme for familien.

Ønskesedlen har vi løbende snakket om og alle ting på collagen er faktisk noget Julie selv har nævnt at hun ønsker sig – også tøjet. Vi giver hende “Frozen” Lego samt Ikeas tegnetavle. Jeg er sikker på at begge dele nok skal falde i god jord – for det er noget hun ønsker sig rigtig meget.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå at hun bliver 5 år og at vi lige om lidt skal skrive hende op til skole med start i August 2016 – Hun bliver så stor.

Åbent Landbrug

Julie og jeg har brugt vores søndag eftermiddag på at tage til Åbent Landbrug med min veninde og hendes jævnaldrene datter. Vi tog til Stenbrogaard i nærheden af Kolding, her opdrætter de grise, så vi fik en guided rundtur i staldene.

IMG_1108 IMG_1111For at få lov til at komme ind skulle vi iføres disse super smukke grønne engangsdragter og have plastik ud over vores sko – totalt sterilt.

Vi så både de helt store søer, men også mindre grise – Julie smeltede helt og aldeles ved dem der var født her til morgen. “Mor kan jeg ikke få sådan en?”

IMG_1113 IMG_1126

Efter turen rundt i staldene var der mulighed for at få lov til at kravle op i de store landbrugsmaskiner, hvilket især Julie var helt begejstret for og ikke til hive ud/ned af dem igen. Det varede dog kun indtil hun opdagede den labyrint af halm der var stillet op til ungerne.

IMG_1116Og så var der jo den container der var fyldt med korn som ungerne måtte rundt i. Og som ekstra bonus var der karameller som ungerne kunne lede efter.

Vi afsluttede med en tur i gyngen og på trampolinen. Og mens vi stod der kom ejeren forbi, hun har arbejdet sammen med Henrik. Og da hun hørte at han ikke var med, var hun ikke sen til at invitere Julie tilbage og så kunne hun jo tage sin far med også.

Julie var ikke længe om at takke ja til det tilbud. Så en absolut fantastisk søndag eftermiddag.

New In: Termotøj fra Nico

IMG_1055 IMG_1056Da vi, for et par uger siden, var i Hvide Sande – blandt andet for at se om det nu også passede jeg sidder på en af ny forms facader (se mere HER) var jeg naturligvis et smut inde i butikken hvor jeg blandt andet faldt over dette super fine termosæt fra Nico til Julie.

Efteråret har ramt os og så er det altså ikke til at undvære termo sættet  og Julie knuselsker det allerede. Hun er vild med farverne, kvalieteten og ikke mindst Kina kraven på jakken fordi den ikke “kvæler” hende.

Du kan finde det her.

 

Best of Julie

Når jeg sidder og kigger de mange billeder fra vores ferie igennem, så kan jeg se at Julie er noget af det mest fotograferede. Bare se her     IMG_6961(Du ligner en der har lavet noget du ikke må – KH din moar)

IMG_1023 IMG_7035

Er vild med de to billeder af hende, de viser at hun bare synes det her er sagen. Hold nu op hvor hun nød at holde ferie. hun nød at være sammen med sin faster og at vi var sammen alle tre. Nu er vi en rigtig familie sagde hun flere gange (Av den gjorde ondt på mor).

IMG_7061 IMG_7057IMG_7212 IMG_7224Baderingen som vi købte på Campingpladsen ved Garda Søen var nok feriens bedste køb til Julie. Hun boede nærmest i den i de tre dage. Og som ekstra bonus kunne den også snildt holde til både mor og Julie samtidig.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...