Tag-arkiv: mor

10 RANDOM FACTS – MOM EDITION

IMG_1061

1. Min ammehjerne er ikke forsvundet igen – her 5 år efter jeg blev mor er jeg stadig lige så glemsom som da jeg lige var blevet mor. Eneste forskel er at det er nogle andre ting jeg glemmer og at det nu er barnet der minder mig om alt det jeg glemmer.

2. Jeg har tilsyneladende fået mig verdens mest flabede barn der gladeligt prikker mig i det løse maveskind, som nok ikke forsvinder, og spøger “hvad er det mor?”

3. Jeg udviklede aldrig et afhængighedsforhold til kaffe da hun var mindre. Det kom først omkring 3 års alderen hvor hun lærte at snakke og stille spørgsmål som jeg overhovedet ikke kan svare på.

4. Jeg bander – har altid gjort det og egentlig ikke set noget problem i det før min lille copy cat gentager det igen og igen og igen og igen.

5. Mit repetoire indenfor børnesange er ufatteligt lille. Min datter har forlængst overhalet mig på det plan. Tilgengæld tog hun kegler den dag hun skrålede “Tornerose var et vakkert barn med gummiarm, hun boede i vindueskarm og den var varm” for fuld udblæsning i vores lokale Rema 1000

6. Jeg er begyndt at tage Julie med på cykel når jeg skal ud at løbe. Det fungerer faktisk udemærket hvis ikke det var fordi hun cykler alt for stærkt.

7. Jeg har af flere omgange været ved at kyle ipad’en og barnet ud af vinduet når hun var gud ved hvilken gang ser”Dora The Explorer”, “Go Diego, go”, “Ni Hao Kai-Lan” og “Gurli Gris”. Tilgengæld ser både min mand og jeg gladeligt med når der vises Peter Pedal og “Kasper og Sofie”.

8. Tilgengæld er jeg ret vild med Ramasjangs egne børne Programmer såsom “Lille Nørd”, “Ramasjang Mysteriet” og “Rosa fra Rouladegade”. Til alt held er der også nogle pæne mænd med i nogen af programmerne. Så det er ikke kun guf for Julie.

9. Jeg har et sygeligt forhold til lakridser udelukkende fordi det er den eneste form for slik jeg stadig har for mig selv.

10. Jeg bliver helt smørblød i knæene og er villig til hvad som helst hvis hun smiler sit skæve smil – som btw har arvet fra sin far – hans smil har i øvrigt samme effekt. Men lad være med at fortælle dem det.

Prale indlæg

IMG_1460Ja overskriften siger det så fint – det her er rent prale indlæg, så er I altså advaret.

Hvad skal der så prales af? Jo der skal såmænd prales af min dejlige pige. Hun har nemlig helt selv skrevet alfabetet på sin whiteboard tavle. Eller hun fik lidt hjælp af sin far til de bogstaver der ikke bruges så tit.

Jeg skal love for at hun har taget et ordentlig vokseryk her den sidste måneds tid. Både i højde og drøjde, men særdeles også mentalt. Hold op hvor kan hun pludselig mange ting, nogen nye og andre har hun endelig lært at mestre helt selv. F.eks. det der med tøj og overtøj, toiletbesøg og så som noget helt nyt har hun altså også fået interesse for bogstaver og det at stave til forskellige ord.

Jeg kan slet slet ikke forstå at hun er skrevet op til skolestart i August 2016 og at hun dermed stopper i børnehaven med udgang af februar for at starte i tidlig SFO til marts. Nu håber jeg bare at vi kan få plads på den ønskede skole, som ikke er vores distriksskole. Desværre skal vi vente helt til slutningen af januar med at få det svar – så lidt krydsede fingre ville være dejligt.

Lige her og nu nærmer julen sig og dermed også 14 dages juleferie for Julies vedkommende. Jeg kan godt mærke på hende at det med jul, julemand og julenisser er noget der tænkes en del over. Hun går hvertfald op i den lille nissedør, der dukkede op på mystisks vis i weekenden, med liv og sjæl.

Fødselsdagsønsker til en 5 årig

Julies ønskerH20 Badesandaler / Disney Princess Løbehjul / Pink skateboard / Ikea Tegnetavle / Disney “Frozen” Lego / Lego Friends Heartlake Privat Jet / Tøj

Julie fylder 5 år om 2 uger og der er godt gang i nedtællingen til fødselsdagen. Vi har lavet et afkrydsningsskema som hun får lov til at krydse af hver morgen. At vi så samtidig også fik kureret Julies trang til at snue under dynen er både godt i hverdagene og skidt i weekenden.

Vi kan mærke på hende at hun går enormt meget i hele det her fødselsdagsræs og derfor har vi helt naturligt involveret hende i mange af beslutningerne omkring selve fejringen i både børnehaven men også herhjemme for familien.

Ønskesedlen har vi løbende snakket om og alle ting på collagen er faktisk noget Julie selv har nævnt at hun ønsker sig – også tøjet. Vi giver hende “Frozen” Lego samt Ikeas tegnetavle. Jeg er sikker på at begge dele nok skal falde i god jord – for det er noget hun ønsker sig rigtig meget.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå at hun bliver 5 år og at vi lige om lidt skal skrive hende op til skole med start i August 2016 – Hun bliver så stor.

Julies favoritter

Elverborn

Jeg har her i collagen samlet noget det legetøj som Julie har været gladest for gennem årene og mange af tingene har hun endda haft siden hun var helt lille. Bondegården som hun har arvet efter sin far er lige i øjeblikket et stort hit. Hun leger med den dagligt og hvad dyrene på den gård ikke oplever er simpelthen fantastisk at lytte til.

Hendes løbecykel, som hun fik tilbage i 2012 er nok det bedste køb nogensinde. Hun brugte den rigtig meget inden hun kunne cykle rigtig og i dag bruges den også flittigt – gerne efter devisen “Mor – hvem kommer først?” Underforstået “Mor – det gør jeg og jeg bliver sur hvis du vinder!”

Julie har altid haft en gynge af en eller anden art og i øvrigt været helt vild med at gynge. Jeg ærger mig ret meget over at hun er ved at være for stor til Bobles Gyngen, ellers havde jeg helt sikkert købt den til hende.

Sidste ting jeg vil fremhæve er sjippetovet, som for nyligt har vundet indpas. Hun øver og øver, og kigger på når jeg sjipper for hende, og det går da også fremad. Jeg glæder mig til hun knækker koden helt.

Alle tingene i collagen er fundet hos elverborn.dk – klik her for at se deres store udvalg af blandt andet Bobles.

unnamed

Dagens med Julie

IMG_6764 IMG_6768

T-shirt + Leggins: H&M // Dress: Young Dimension (Primark)

Dagens er lidt utraditionelt – det er nemlig min skønne pige der gladeligt stiller op. Hvis ikke vi først skyder lidt billeder af hende kan vi nemlig være helt sikker på at hun photobomber mine outfit billeder. Det resulterer i øvrigt i en masse sjove og anderledes billeder.

Ingen tvivl om at de 14 dages ferie har gjort hende godt – lige pludselig kan hun adskillige nye bogstaver og tal, hun er begyndt at tegne mere detaljeret, hun er begyndt at lege flere rollelege og er hun begyndt at kræve flere svare end blot “Fordi jeg siger det”.

Nårh ja og så er hun begyndt at bande som bare … – men det har hun helt sikkert ikke lært herhjemme.

Og så er der i øvrigt ingen tvivl om at den uges ferie hende og jeg havde selv har gjort underværker for os begge. Og nu har jeg lovet mig selv at det vi har fået opbygget eller genopbygget her i ferien er ikke noget jeg giver slip på igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...