Tag-arkiv: nytår

1 JANUAR OG NY JAKKE

IMG_7559 IMG_7561

IMG_7557

Jacket: ONLY // Jeans: Gina Tricot // Boots: Copenhagen Shoes // Earrings: Spinning Jewelry

Godt nytår til jer og velkommen i 2016. Jeg håber at I havde en rigtig dejlig nytårsaften sammen med familie eller venner. Vi hyggede igennem med denne skønne dame og hendes dejlige familie hjemme hos os. Vi lavede lækker mad, fik lige så lækker vin og fik ellers bare vendt verdenssituationen inden vi trillede i seng ved 02.00 tiden. Ungerne sover jo ikke længere bare fordi forældrene først kommer sent i seng.

I dag vågnede jeg til tømmermænd, dog heldigvis kun heftig hovedpine, men så meget synes jeg nu alligevel ikke jeg fik at drikke i går. Så først på eftermiddagen besluttede vi os for en gåtur, den friske luft havde helt sikkert godt af os. Og da vi kom tilbage så fik jeg lige Henrik til at skyde disse billeder sådan at I kan se min nye jakke i action. Jeg synes nemlig at den er væsentlig pænere i virkeligheden end på produktbillederne.

Resten af dagen står på afslapning og hjemmelavede burgere. I morgen starter hverdagen så småt igen, Julie skal hvertfald til svømning og jeg skal lige have vasket lidt tøj og fjernet de sidste rester af jul og nytår.

Hvad skal du lave i weekenden?

NYTÅR OG SOMMERCRAVINGS

SommerkjolerHer midt i alle forberedelserne til nytår så sidder jeg faktisk og drømmer om sol, sommer og varme.

Henrik har gang i at lave rødvinssovs og rødvinsmarinade til oksemørbraden som er hovedretten i dette års nytårsmenu. Imens så sidder jeg med morgenhår og morgenkaffe og surfer efter sommerkjoler på ONLY’s udsalg.

Alle 6 kjoler koster i øvrigt ikke mere end max 300,-. Jeg overvejer ret kraftigt den blå i øverste højre hjørne og den blå/grønne nederst i midten. Begge dele ville nemlig sagtens kunne styles med strømpebukser og en blazer eller cardigan til nu her.

Programmet for i dag står på forberedelser til nytårsaften med skønne venner i morgen. Vi skal gerne have lavet så meget som muligt for vi er nemlig blevet inviteret på babybesøg hos nogle søde venner i morgen formiddag. Så måske jeg bare skal overveje at komme i bad og ned at få handlet det sidste. Støvsugeren skal også svinges en tur og jeg har lovet Julie at vi skal bage boller.

Hvad skal du lave i dag?

 

Dagens: Nytårsaften

Jeg har kun et enkelt billede af mit outfit – og det er endda taget uden at håret er sat eller uden makeup. Lige pludselig fik vi travlt og så glemte jeg alt om ordentlige billeder + det var blevet mørkt også.

IMG_0677

Bukser og top fra Nümph – dertil øreringe fra Pieces, taske fra DKNY og støvler fra Gabor

Og da billedet er så ringe så lykkedes det mig at få et billede af Julie og hendes fine kjole, som hun også havde på juleaften. Og det skal I da ikke snydes for.

IMG_0680

Kjole fra Mini Nümph og dertil ballerinaer fra H&M

Og man drikker åbenbart bedst af en flaske, når den er helt inde i munden på een :-)

Vi var i øvrigt sammen med denne søde dame og hendes skønne familie. Det var super hyggeligt, det var god mad, god vin og dejlig stille og roligt.

Godt nytår til jer alle.

Året går på hæld – 2014

Nu sidder jeg så her på årets sidste dag og synes ligesom at jeg bør skrive et eller andet klogt om både 2014 men også om alt det jeg ønsker for 2015.

I stedet har jeg kigget tilbage på det jeg skrev sidste år om mine ønsker for 2014 og kan konkludere følgende:

– Jo jeg fandt JOBBET – desværre valgte man fra et højere sted at afdelingens arbejdsopgaver skulle flyttes til København, hvilket jo som tidligere nævnt ikke var en mulighed for mig. Det betød jo så også fyring nummer 3 på lige så mange år.

– Jeg fortsatte rejsen mod at finde mig selv og er kommet endnu et stykke. Men ingen fremgang uden lidt tilbagegang. Men al modgang gør som bekendt en stærkere. Og jeg vil sige at jeg er kommet endnu stærkere ud af 2014 end jeg nogensinde havde turdet håbe på.

– At mine nærmeste fortsat er sunde og raske og at jeg har fået lov til at tilbringe endnu mere tid sammen med dem jeg holder af, ligesom nye bekendtskaber også er kommet til.

For 2015 ønsker jeg mere af det samme – jeg tror og håber at mit nye job, hvor jeg starter d. 5/1 bliver noget som jeg vil være glad for og som udfordrer mig uden at gå på kompromis med familien. Jeg håber at jeg også i 2015 vil blive stærkere og fortsætte på min rejse mod at finde mig selv.

Jeg håber også at mine nærmeste fortsat må forblive sunde og raske, ligesom jeg håber at få endnu mere tid sammen med dem jeg holder af. Jeg håber ligeledes at 2015 bliver året hvor vi endelig får solgt vores hus (Det har også kun været et ønske i snart 4 år) og at vi får lov til at starte på en frisk et nyt sted, med nye håb og drømme for fremtiden.

Jeg har, som nævnt tidligere, lært en del nye mennesker at kende her i 2014 – nogen virtuelt – andre IRL og nogen begge dele. Jeg føler mig utrolig priviligeret ved at få lov til at omgive mig med så skønne mennesker. Forhåbentlig også i 2015.

Bloggen her er der også sket en del med, den har så at sige vokset sig større og jeg er utrolig taknemlig for at så mange læser med. Tusind tak for alle jeres kommentarer og tak fordi I har holdt ud gennem de 1.000 indlæg jeg har skrevet her.

Tilbage er der så kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår – pas på hinanden derude.

Præsentation1

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...