Tag-arkiv: vielesesring

JULEGAVEN FRA MIN MAND

IMG_7574 IMG_7578

Jeg vidste godt hvad Henrik havde købt til mig i julegave, for jeg var nemlig selv med nede at vælge den. Jeg mistede for 2,5 år siden min vielsesring på stranden ved Middelfart Marina. Vi har ledt efter den både med og uden metal detektor, efterlyst den hos politiet, havnefogeden og i kiosken. Men den er væk.

Jeg har derfor rendt rundt med en anden ring, som Henrik på et tidligere tidspunkt havde givet mig. Og nu synes min søde mand at det var på tide at jeg fik en ny. Et par uger før jul var vi nede og bestille den og sendte samtidig Henriks ring ind til en oppudsning. Fredagen før jul var vi nede og hente begge ringe og da ekspedienten spurgte om hun skulle pakke den ind var jeg hurtig til at svare ja.

Så under træet lå ringen i en fin hjerteæske og Henrik fik lov til at give mig den på ligesom med den første. Ringen er dog ikke helt identisk med den oprindelige for den designer der havde lavet den første var blevet opkøbt og derefter var det firma så gået konkurs. Ringen ligner dog ret meget den oprindelige (efter Henriks blev pudset op kan man ikke se forskel) – eneste forskel er at ringen er større.

Det er en hvidguldsring med en 0,3 diamant i farven hvid.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...